Danske_Shoppingcentre_3D_opsætning_front_V2_højere_opløsning_2000x1167.jpg

Vind din egen fysiske butik

Danske Shoppingcentres centerportefølje og stormagasinet Censuum giver nyopstartede iværksættere landet over en enestående mulighed for at vinde konkurrencen om deres helt egen butik i tre måneder.

Konkurrence information 

Som iværksætter kan man være med i konkurrencen, hvor ens virksomhed bliver bedømt af anerkendte og profilerede erhvervsfolk. 

 

Startups, der deltager i konkurrencen, skal have et sortiment af produkter, der kan sælges i en fysisk butik. Aktørerne bag opfordrer derudover iværksættere med en nyopstartet virksomhed og en endnu større iværksætterdrøm i maven til at deltage med deres idé og vision. 

 

Konkurrencen er landsdækkende, og lejemålet udbydes i 3 måneder i oktober-december 2022 i hhv. Censuum og i Danske Shoppingcentre, som er placeret i hele Danmark.

Oven i det vil vinderne modtage skarp rådgivning og sparring af både Danske Shoppingcentre og Censuum om, hvordan de etablerer sig i fysisk retail og udvikler deres butik. Herudover vil vinderne også få rådgivning om den kommercielle opbygning af brandet og markedsføring.

Danske Shoppingcentre har en portefølje på 18 shoppingcentre i bl.a. Aalborg, Herning, Kolding og store dele af Sjælland og København. Med flere end 78 millioner kunder og en samlet markedsandel på 24 % er Danske Shoppingcentre den største retail-aktør i Danmark.


Censuum er et nyt stormagasin for ansvarlige, upcoming og online brands og har på kort tid åbnet to stormagasiner i hhv. København og Lyngby Storcenter med flere på vej.

Læs mere om Danske Shoppingcentres centre her 

 
Basic-Apparel-AO8I3655.jpg

Camilla Balle

Stifter og ejer af Basic Apparel

Camilla Balle stiftede virksomheden Basic Apparel med en mission om at skabe tøj som man vil have på igen og igen - low impact fashion som holder længere, end bare en enkelt sæson.

Nicola02_MB.jpg

Nicola Kragh Riis

Stifter og kreativ direktør hos Nico Studio

Nicola Kragh Riis er ejer af Nico Studio og har mere end 20 års erfaring fra boligmagasiner. Derudover er hun foredragsholder og boligekspert på TV2. 

Cecilie Vinde, Lavinde Copenhagen.jpg

Co-founder af LAVINDE COPENHAGEN

Cecilie Vinde

Cecilie Vinde står, sammen med sin mand Fillip, bag det hurtigt voksende beauty brand LAVINDE COPENHAGEN.

Som en der selv har taget springet som iværksætter og opnået succes med sin virksomhed, kender Cecilie alt til iværksætterrejsen, og hvad det kræver at etablere sig på det danske beauty marked.

 
Louise.jpg

Stifter og kreativ direktør hos pej gruppen

Louise Byg Kongsholm

Louise Byg Kongsholm er trendforsker, foredragsholder og konsulent samt chefredaktør på tre medier. Hun ejer og driver Danmarks største trendbureau; pej gruppen.

Louise er uddannet cand.merc. med speciale i strategi og ledelse, har tidligere været ansat som strategikonsulent hos Lego og har været en del af pej gruppen siden 2007. 

Carsten---Woden-2_MB.jpg

Founder og CEO, Woden & Shoe The Bear

Carsten Holm

Carsten Holm har været en del af detailbranchen i mange år. Han er skomager og har en lang historik fra skobranchen, hvor han bl.a. har grundlagt det ansvarlige sneaker brand WODEN. Han har en baggrund hos anerkendte brands som Ecco, Hummel og Bestseller, inden han i 2013 udviklede WODEN og i 2020 overtog Shoe the Bear.  

Kopi af CC_28.jpg

Founder & CEO, Copenhagen Cartel 

Katrine Lee Larsen 

Katrine Lee Larsen, er indehaver af Copenhagen Cartel, der laver bæredygtigt badetøj. Efter at have boet på Bali, omgivet af smukt hav og uberørt havliv, forstod Katrine den sande virkning af plastikforurening, især for vores oceaner. Derfor lovede Katrine, inden hun forlod Bali, sig selv, at hun skulle bidrage til at finde en løsning på en eller anden måde. Sådan blev Copenhagen Cartel skabt.

Tilmelding

For at deltage i konkurrencen, bedes du udfylde felterne til højre, hvorefter du vil modtage et ansøgningsskema.

Mere information herom, når du modtager skemaet.

Frist for ansøgning: d. 1. juli 2022

Tak for din indsendelse!

 
DSC_MB.png
Censuum_MB_WHITE.png
Zliide-LOGO_Black_WHITE.png
det-nye-sort-logo.png
DSCxCensuum_MB.png